Byd velkommen til Lars
Stor travlhed og et ønske om at forbedre vores kompetencer yderligere har betydet, at vi i September- måned har kunne byde Lars Glud velkommen hos FORMAT.
Lars Glud kommer med solid faglig erfaring i form af at have læst på Film- og tv-produktionsuddannelsen. Og hvad lige så vigtigt er, så har Lars en akademisk baggrund fra Sociologi- og kulturanalyse fra Aalborg Universitet. Det er dermed en gunstig sammensætning af færdigheder, der gør, at Lars kan bidrage med både at skabe filmfortællinger og social og menneskelig indsigt. Det er netop denne indsigt, der ofte ligger til grunds for vores film- og videoproduktioner.
Som videoproducent hos FORMAT, har Lars en bred rolle, og kommer til at have ansvaret for projekter fra start til slut, lige som han kommer til at arbejde på daglig basis med vores faste samarbejdspartnere og kunder. Om sin rolle udtaler Lars:
“Jeg synes, at det er fedt at komme ind i en virksomhed i udvikling, hvor jeg får en bred berøringsflade, og derfor har mulighed for at arbejde med film- og videoproduktion på alle niveauer – fra konceptudvikling til direkte produktion og levering af færdigproducerede film. Der er ikke noget jeg hellere vil, end at arbejde med video- og filmproduktion.”
I kan godt glæde jeg til at stifte bekendskab med Lars – for han er lige så venlig som han er dygtig! Indtil I får fornøjelsen af at møde Lars i levende live, må I nøjes med at møde ham på video.. Men det kan jo også noget!