Case: Sådan hjalp vi Sature med at fortælle historien om fremtidens træmodificering
I den brand-film, vi har produceret til Sature, skulle vi på få minutter fortælle om ikke blot Satures eksistensberettigelse, men ligeledes give en forståelig forklaring og beskrivelse af, hvordan og hvorfor Sature har udviklet deres innovative produkt.
En forudsætning for at skabe en stærk historiefortælling og etablere en god positionering på markedet, er, at man har et stærkt fokus på sin eksistensberettigelse og et fokus på det formål man gerne vil opnå. Hvilken værdi bringer man til sin omverden og kunder? Hvilket formål, foruden dét at udvikle og skabe forretning, er man sat i verden for at opnå? I nogle tilfælde skal der en vis mængde tankevirksomhed til, førend det der tegner sig et klar billede af, hvilken retning historiefortællingen skal pege. I andre tilfælde er eksistensberettigelsen og formålet mere indlysende.
I virksomheden Satures tilfælde er eksistensberettigelsen klar: Man har udviklet et bæredygtigt produkt, der kan erstatte traditionel træimprægnering – og herved bidrage til at løse nogle af globale klima- udfordringer.
I den brand-film, vi har produceret til Sature, skulle vi på få minutter fortælle om ikke blot Satures eksistensberettigelse, men ligeledes give en forståelig forklaring og beskrivelse af, hvordan og hvorfor Sature har udviklet deres innovative produkt. Et produkt, der naturligvis har krævet store tekniske ressourcer og dyb viden at udvikle. Vores fineste opgave var at skrive og udvikle copywrite, storyboard og tilrettelægge de nødvendige optagelser i forbindelse med videoproduktionen. Og selvfølgelig stå for film- og videooptagelser, redigering og endelig levering af den færdigproducerede video.
At sætte sig ind i en virksomhed – både på et helikopterperspektiv og et mere teknisk perspektiv – kræver først og fremmest en masse samtaler med centrale aktører i virksomheden og en evne til kommunikere komplicerede, tekniske aspekter på et simpelt og let-fordøjeligt niveau. Da vi først havde skrevet copywrite- teksten, begyndte vi at planlægge hvilke optagelser, der passede til tekstens respektive afsnit. Her havde vi fokus på at visualisere hele fødekæden i Satures produkt. Det vil sige at vi lavede videooptagelser der omfavnede alt fra kemi-ingeniørernes undersøgelser på laboratoriet til slutbrugeren sommerhus-terrasse.
Foruden at have en central placering på Satures hjemmeside, har vi produceret en række korte versioner til sociale medier, der bruges til annoncering og kampagner. Brand-filmen distribueres og bruges også af Satures samarbejdspartnere og andre interessenter, der forhandler Sature-produkter. Gennem vores produktion af Satures brand-film har vi bidraget til en helhedsorienteret marketing- og kommunikationsindsats, der gennem videoproduktion og storytelling er med til at etablere og positionere Satures storytelling.
Carsten Møller, sales- og marketing director hos Sature udtaler:
”For at kunne genfortælle en god historie – så skal man først kende den. Det kræver evnen til at lytte, leve sig ind i den…og forstå den. Historier fortalt uden indlevelse og passion, er bare genfortalte tekster. Det var den grundlæggende holdning vi havde, da vi ledte efter nogen som kunne hjælpe os med at fortælle vores historie. Det var vigtigt for os at vi fandt nogen som kunne forstå OS, vores historie og mission – nogen som ville mere end bare lave en video mere til ”bunken”. Vi havde derudover selvfølgelig også en masse mere ”nede på jorden” endsige næsten kedelige praktiske ting vi gerne ville have med i vores fortælling. Vi ville blandt andet gerne have filmen bygget op i moduler så vi kunne udskifte elementer over tid og derved give historien dynamik i takt med at Sature vækster. Vi ville med andre ord, – ambitiøst.. selvfølgelig… gerne have lidt fra alle hylder og samtidig også gerne tages seriøst. Alt det fik vi hos Format – sammen med Mads og resten af teamet. Et fantastik professionelt, kompetent og trygt samarbejde med dygtige, søde og…meget tålmodige mennesker.”
Se Sature filmen her: