Sådan opnår B2B virksomheder den bedste effekt med video og film

1) Brug video strategisk.

Hvis man har en vision om at bruge video som en central del af måden man kommunikerer, brander og sælger virksomhedens ydelser eller produkter, så handler det om at lave en strategisk plan for, hvordan man bruger videoerne. Og ikke mindst, hvad de skal indeholde og fortælle, for at videoerne har den ønskede effekt. Tag f.eks. udgangspunkt i Why og What:
· Hvorfor skal vi bruge video? Hvad er formålet? (Hvordan opnår vi dette? Indhold og budskab)
· Hvem vi gerne vil kommunikere til – og hvorfor? (Hvordan kommer vi ud til disse? Plan og guide)

Til sammen udgøre why og what udgangspunktet for den konkrete strategi.
Det kan have stor værdi at kigge længere end det aktuelle behov for video og film, man måtte have nu og her. Det kan være, at virksomheden har 4 kernekompetencer. Hvordan får man vist omverdenen, at man er de dygtigste i branchen til kernekompetence 3, når man er kendt for kernekompetence 1, 2 og 4? Det kan også være, at virksomheden inden for de det næste år lancerer en række nye produkter, eller gerne vil fortælle om spændende projekter, som kræver noget ekstra kærlighed i form af film. Hvis man ønsker at være sikker på, at man kan vise sig selv frem og positionere sig på markedspladsen, skal man tænke strategisk.

2) Salg er vigtigt!

Hvordan sikrer man sig, at man fortæller et budskab og skaber en video, der kan bruges i en salgsproces? Det er én ting at bruge video og film på de digitale medier, men kan man samtidig lave en video, der kan bruges ved en præsentation eller i kommunikation med kunder, ja, så har man flere strenge at spille på.

Derfor: Snak med salgsfolkene og få deres input til indhold og budskab. Hvad er vigtigt for kunderne at se? Brainstorm omkring, hvordan video kan bruges i salgsarbejdet. Her er det vigtigt, at man laver en plan og skriver en guide for, hvilke skridt der skal tages, når man står med en færdigproduceret video, råd til sælgere og medarbejdere i forhold til, hvordan de kan/skal bruge videoen osv.

3) Vær ikke bange for at sætte fokus på produktet.

Nogle gange skal der fortælles historier. Andre gange skal svesken på disken. Med en produktvideo gør du produkterne mere levende og troværdige. Her har man et effektivt redskab til hjemmeside, sociale medier, salg, præsentation osv. Er din målgruppe eksempelvis, kan der være facts, der er vigtige at præsentere.

Jeg oplever, at videoer med fokus på produktet helst skal være af kort omfang – max 1 minut. Det handler først og fremmest om at vække en interesse på en professionel og interessant måde.
Det er vigtigt at påpege, at alle virksomheder er forskellige, og det samme kan deres behov, målsætninger og visioner være. Jeg har i ovenstående givet tre råd til at sikre en positiv effekt ved brugen af professionel video- og filmprodukter, med udgangspunkt i de tendenser, jeg oplever til hverdag.

Mads Ellingsgaard Jørgensen,
FORMAT, video- og filmproduktion / www.medformat.dk