Guide til videoproduktion: Sådan kommer du sikkert i mål med produktionen af instruktionsvideoer.
At klæde folk godt på til at udføre en helt specifik og konkret opgave – ofte med en step-by-step- og 1:1-gennemgangsproces. Ultimativt løfter instruktionsvideoer den opgave, der ligger i at sikre, at modtagere af instruktionsvideoerne ved, præcis, hvad de skal gøre – og hvordan. Emnerne kan være alt fra, hvordan man samler et møbel, installere en computersoftware til hvordan man yder førstehjælp i en redningssituation.
Hos FORMAT har vi arbejdet med instruktionsfilm inden for mange forskellige tematikker. Og vi vil gerne dele ud af erfaringen. Så lad os kigge nærmere på, hvad man skal være særligt opmærksom på, når der skal produceres instruktionsvideoer!
1: En veludført preproduktion og det færdige manuskript.
Som med alle andre typer videoproduktioner starter det hele med forberedelserne. Når det gælder instruktionsvideoer er der dog ofte specielt én ting, der skal være defineret og tydeliggjort – og som man arbejder ud fra. Nemlig manuskriptet. Instruktionsvideoer besidder ofte et ordret manuskript, der er nøje udarbejdet og godkendt på forhånd. Lige som med en instruktionstekst er det nemlig vigtigt, at man bruger de rette udtryk og forklaringer for at sikre, at instruktionerne overholder retningslinjer og forstås klart og tydeligt at modtageren. Efter det færdiggjorte og godkendte manuskript udarbejdes storyboard, optagelsesplaner og fremgangsmåden for videooptagelserne til instruktionsvideoerne. Men som ved enhver videoproduktion, så starter det hele altså med forberedelserne.
2: Struktur på videooptagelserne. Få det hele med!
Når videooptagelserne og den reelle videoproduktion skydes i gang er det rigtig vigtigt, at man har styr på sin struktur og planlægning af videooptagelserne. Er der statister på videooptagelserne, kan man med fordel læse manuskripterne op imens der filmes, for at sikre, at statisterne foran kameraet har de konkrete instruktioner at læne sig opad. Ved optagelserne af de forskellige visuelle instruktioner og scener – altså videooptagelserne af dækbillederne -, er strukturen også vigtig. Her kan man med fordel dele hver optagelse ind i tre kategorier: 1: Vidvinkel, 2: Medium, 3: Close-up. På denne måde sikre man, at der kan klippes mellem optagelserne i den endelige video og ydermere sørge for, at den visuelle gennemgang kommer hele vejen rundt – og således giver et godt overblik hos modtageren af videoen.
Note: Vær klar på spontane ændringer.
Som med de fleste andre videoproduktioner kan der løbende opstå udfordringer og ændringer, som man kan blive nødt til at navigere efter. Måske var der noget i forberedelserne, som ikke virkede i praksis. Måske har man fået en idé eller et indskud, der er værd at tage højde for under videooptagelserne. Her er det vigtigt at helgardere sig og altid indfange de muligheder, der kan opstå – man kan jo altid undlade disse i postproduktionen.
3: Postproduktion: Så skal der klippes!
Når man kaster sig ud i redigeringsarbejdet gør man virkelig sig selv en tjeneste, hvis man – lige som med videooptagelserne – har styr på struktur og opbygning. Når det kommer til instruktionsvideoer produceres der ofte mere end én. Derfor er det ekstra vigtigt, at man har en logisk og stringent opbygning i sin redigering. Både for at gøre redigeringen mere overskuelig, og fordi det er vigtigt at bibeholde en konsistent udtryk og en rød tråd i samtlige instruktionsvideoer.
Note: Prøv videoerne af på målgruppen løbende.
Man kan med fordel afprøve et par videoer på sin målgruppe løbende. Er videoerne overskuelige? Går budskabet igennem? Hvad er deres førstehåndsindtryk af instruktionsvideoerne? Tilbagemeldingen på spørgsmål som disse kan være guld værd.
Der er selvfølgelig mange aspekter, man kan definere som værende vigtigt ved produktionen af instruktionsvideoer (og enhver anden videoproduktion for den sags skyld!), men her i artiklen har vi berørt nogle af de mest overordnede huskeråd. God fornøjelse med produktionen af dine næste instruktionsvideoer!
Case, Videproduktion: Sådan hjalp vi Erhvervshus Sydjylland med kommunikation af EU-tilskudsprogrammet "Next Energy"
De danske erhvervshuse er sat i verden for at bidrage til danske virksomheder med udvikling, sparring, rådgivning og støtte. Og herunder også EU-finansierede udviklingsprogrammer. Disse programmer skaber, driver og genererer forretnings- og samfundsmæssige værdi – en værdi der skal markedsføres, kommunikeres og dokumenteres til omverdenen. Både som led i generel dokumentation, men i lige så høj grad som led i markedsføringen af programmerne, der skal sikre, at flere virksomheder ønsker at gøre brug af EU og erhvervshusenes tilbud og initiativer. For at sikre denne opgave, ønskede Erhvervshus Sydjylland produktionen af en række videoer, der – med udgangspunkt i de deltagerende virksomheders egne rejser – kan fortælle om den reelle værdi, der skabes igennem Next Energy.
Videoproduktionen skulle foregå gennem interviews med samarbejdspartnerne på de enkelte projekter – herunder virksomhederne selv samt de vidensinstitutioner, som virksomhederne har samarbejdet med i de konkrete forløb. Det ultimative formål med produktionen af videoerne var at skabe inspiration og motivation hos modtagere af videoerne, som primært var kategoriseret som lignende virksomheder. Virksomheder, er egnede til at have igennem fremtidige erhvervsprogrammer. Målet var ydermere at producere videoer, der havde et udtryk og karakteristik, der signalerer og understøtte en innovativ, digital og udviklende stemning.
Vi fik til opgave at tilrettelægge videoproduktionen fra start til slut. I pre-produktionen udarbejdede vi interviewspørgsmål, optagelsesplaner og overordnet forberedelse. Vi kortlagde hvilken stil og udtryk videoerne skulle have, og definerede hvilke interviewudtalelser, vi skulle opfange på video. Udtalelser, der var essentielle for filmenes overordnede fortællinger. Vi endte med at filme videoerne på en facon, der kunne skabe nogle dynamiske case-historier med en hurtig og dynamisk klipning. En dynamik og teknik, der gerne skulle afspejle videoproduktionens overordnede tema: Innovation, digitalisering og udvikling.
Foruden EU og Erhvervshus Sydjyllands brug af videoerne som et markedsføring- og kommunikationsværktøj, var det også et mål, at de deltagerende virksomheder og samarbejdspartnere kunne bruge videoerne i deres egen markedsføring - og i sidste ende sørge for, at denne videoproduktion kunne bringe værdi til samtlige interessenter involveret i Next Energy.
Bag linjerne: Fem finurligheder ved enhver videoproduktion
1: Pris, ambitionsniveau og forventning.
Det her er en klassiker; Når forventning omkring pris ikke går hånd i hånd med forventningen omkring ambitionsniveau. Som førstegangsbestiller af en videoproduktion, kan det umiddelbart være svært at vide, hvor man ligger henne på budgetskalaen. Her er det vigtigt at man som producent og leverandør er transparent og konkret i sin beskrivelse af tidsforbrug og budgettering. Nogle opgaver kræver mere af den forudgående kreative udvikling, mens andre er mere lige til at gå i gang med. Nogle projekter kræver relativt få timers optagelser, mens andre kræver mere. Og det samme i post-produktion. Som udgangspunkt arbejder vi med en tommelfingerregel, der hedder, at 1/3 af det samlede tidsforbrug af optagelser, mens 2/3 af det samlede tidsforbrug er postproduktion. Filmer vi i 4 timer, ja, så arbejdes der 8 timer i postproduktionen. Og lad os i samme ombæring være hudløst ærlige: Pris og kvalitet hænger sammen! Og man kan uden tvivl finde videografer, der er billigere end os.
2: ”Vi har lige vendt det internt, og vi vælger at gå i en anden retning”.
Den her sker sjældent, men dog alligevel engang i mellem. Vi har et møde, sætter os fast på skibets kurs og får grønt lys til at sejle imod vores destination. Midt på havet sender vi et konceptudkast, manuskript eller storyboard til vores kunde, der i mellemtiden lige har vendt konceptet internt. Nye inputs betyder nogle gange ny kurs. Og så er det tilbage til tegnebrættet. Med erfaring bliver man bedre og bedre til at fornemme, om den fastlagte kurs er ”godkendt” indefra, og således sikre, at alle er enige, inden skibet forlader havnen. Det er derfor aldrig for sent at ændre lidt på skibets ror.
3: Tidsfristen afhænger af responstiden.
Vi arbejder ofte med en tidsfrist på vores videoproduktioner. ”Kan I have videoen klar inden d. 11/11?”, sagde bageren (okay, dårlig joke. Beklager!)… Anyway, ofte afhænger leveringen af den endelige videoproduktion af, hvor hurtigt der responderes og kommenteres på videoens første udkast. Responstiden er altafgørende for, hvor hurtigt vi kan levere en video. Skal videoen igennem 10 led internt, eller har én enkelt person ansvar og autonomi til at træffe beslutningerne inden for kort tid efter at have set de første udkast? I såfald, bliver det nemmere at møde de tidsfrister, der måtte være.
4: Scope creep.
Alle, der arbejder med levering af (kreative) ydelser, kender fænomenet scope creep; Når ændringer og rettelser kører i ring og er selvmodsigende. Vi hopper og danser for vores kunder, ingen tvivl her. Men for både budgettets, tidsforbruget og effektivitetens skyld, så er det rart at undgå unødige korrekturrunder. Heldigvis kan en stor del af dette imødekommes igennem en grundig forventningsafstemning, preproduktion og brief af, hvad slagplanen er.
5. ”Kan vi ændre musikken?”
Der er ofte musik på videoer, vi producere. Og musik er - lige som livretter og kunstpræferencer – en fuldstændig relativ vurderingssag. Ja, musikken skal symbolisere og udtrykke tone-of-voice og den fortælling, som videoproduktionen understøtter, men når det så er sagt, så er det musikstil- og præference noget, vi ofte støder på. Det er heldigvis en overkommelig mundfuld at tygge på, når en kunde efterspørger en anden slags musik end den, vi indledningsvist havde valgt.
Tak til dig! (Ja, dig, der lader dig filme under en videoproduktion)
Derfor er den her artikel er en erklæring af taknemmelighed til alle dem, der alligevel tager ja-hatten på og gør både vores arbejde nemmere - og resultatet af videoproduktionen bedre. Vi er nemlig utrolig afhængige af at få det bedste ud af de personer, der med på videooptagelserne. Jeres ageren foran kameraet har nemlig stor betydning for resultatet af den videoproduktion, vi udfører.
Men lad os først og fremmest lige afdække, hvilke typer medvirkende man kan have i en videoproduktion. Nogle roller er nemlig mere krævende end andre.
1: Talen og præsentation direkte til kameraet.
At tale direkte til kameraet (og til et publikum) er en kunst i sig selv. Her er både kropssprog, artikulering, tydelighed, troværdighed og personlighed nemlig vigtige elementer, der alle sammen er i spil på samme tid. Det kræver en vis grad af både selvtillid og præsentationsevner at være overbevisende direkte til kameraet (og publikummet, der ser videoen i sidste ende). Derfor er den direkte præsentation til kameraet en krævende rolle, når man er medvirkende i en videoproduktion
2: Interviewsituationen.
At blive interviewet kan måske minde lidt om en eksamen. Grundpræmissen er trods alt, at man bliver stillet en række spørgsmål, som man så skal svare på. Den store forskel er bare, at når man bliver interviewet, er der ikke noget rigtigt og forkert. Der kan være nogle konkrete nedslag, man gerne vil have kommunikeret, men det vigtigste er, at man fremstår troværdig og er i øjenhøjde med modtageren af videoen, når man bliver interviewet. Derfor er der også mange interviewpersoner, der bliver overrasket over, hvor uformelt, nemt og samtale-baseret et interview rent faktisk er.
3: “Hovedrollen” i en scene.
Det kræver heldigvis ikke en doktorgrad i scenekunst at skulle agere “hovedrolle” i en scene i forbindelse med en videoproduktion. Ofte kan der – i forbindelse med produktionen af en video – være flere forskellige scener, der på forhånd er defineret, som skal filmes i forbindelse med optagelserne. Det kan være en mødesituation, en arbejdssituation osv., hvor en række personer eksempelvis bliver bedt om at gøre nogle specifikke ting. Det kan være, at de skal bruge et bestemt kropssprog, kigge i en bestemt retning eller bevæge sig på en bestemt måde. Det fede er, at man faktisk bare skal gøre præcis, som vi siger. Og selvom folk ikke nødvendigvis melder sig frivilligt, så ender det altid med, at oplevelsen giver et smil på alles læber.
4: Statisterne.
Til en scene skal vi også ofte have statister. Det kan være mødedeltagere, kollegaer eller lignende, der skal bruges til at “fylde scenen ud”. Som udgangspunkt skal statisterne egentlig bare agere realistisk og i overensstemmelse med det, de normalt ville gøre i en lignende situation. Kort sagt: De skal opføre sig, som de plejer. Tit kan vi placere statister i baggrunden af optagelserne, for at give optagelsen et flottere og mere fuldendt udtryk. Statistrollen er som regel den mindst krævende, og ofte lægger man slet ikke mærke til, at statisterne er med i optagelsen, når videoen er produceret færdig. Alt efter statistens placering og involvering naturligvis.
Vi oplever ofte, at det kræver lidt overtalelse til at få folk med på videooptagelser. Men lige så ofte oplever vi, at folk går fra optagelserne med en sjov oplevelse og en afkræftelse af, hvordan de forestiller sig, det ville have været. Vi gør en stor dyd ud af at sørge for, at folk føler sig trygge, ved hvad der skal ske, hvad der forventes – og ikke mindst: Har en god og sjov oplevelse.. “Var det bare dét?” er ofte det sidste, folk siger, når de er færdige med at være med på videooptagelserne, inden de skal videre med deres arbejdsdag.
Enhver videoproduktion kræver uomtvisteligt, at der er nogle personer, der ikke har noget imod at medvirke i videoen. Hvad skulle vi dog gøre uden alle de gode mennesker, der – mere eller mindre frivilligt lader sig filme og agere foran et kamera. Tak til jer! Og tak for at gøre vores arbejde nemmere og sjovere. Og tak for at bidrage til en videoproduktion, som ikke ville være det samme uden jeres deltagelse.
Sådan hjælper du din videoproducent bedst muligt inden din næste videoproduktion
Læs med her i artiklen her – og vær klar, parat, start til din næste videoproduktion.
Vi har efterhånden udført hundredvis af videoproduktioner. Videoproduktioner med vidt forskellige formål og med vidt forskellige ambitionsniveauer. Nogle filmproduktioner kræver simpelthen bare mere planlægning, forarbejde og samarbejde end andre. Uanset hvad, så er der nogle aspekter, der gør sig gældende uanset størrelsen på videoproduktionen. Lad os kigge på nogle af dem her:
1: Hav styr på formål og behov.
Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med den video, man gerne vil have produceret. Hvad er det ubetingede formål med det produkt, vi i sidste ende skal ende op med? Hvad vil vi gerne have ud af den investering, vi gør os? Hvordan bidrager produktionen af en video til vores forretning, organisation eller institution?
Har vi ikke styr på vores erklærede formål- og behovsbeskrivelse, så er der en risiko for, at vi ikke for maksimal valuta for vores indsats. Derfor er en fokuseret formålsbeskrivelse også noget af det første, vi sørger for at få etableret – især ved nye samarbejder eller med kunder, der ikke er vant til at arbejde med videoproduktion.
2: Sørg for at have alignet de interne linjer, inden vi kommer for langt med forarbejdet.
Vi oplever forholdsvis ofte, at vi bliver nødt til at starte forfra eller ændre kurs i vores koncept- og projektbeskrivelser, fordi der kommer en ændring ind fra højre. Ofte kan der være forskellige holdninger til, hvor fokus i den eksterne kommunikation og historiefortælling skal placeres. Her er det altid en fordel, hvis man afstemmer internt i hvilken retning pilen skal pege. Eller at man har de relevante parter med inde over videoproduktionen helt fra begyndelsen.
3: Klæd medarbejdere godt på, hvis de skal være med i en video
Når vi kommer ud og påbegynder videooptagelser, er det vores ansvar at forklare de personer, der skal være med, hvad der skal ske. Men det er nu altså også meget rart, at medarbejdere på forhånd er informeret om, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem. Vi oplever jævnligt, at forventningen internt blandt involverede i en videoproduktion, ikke stemmer overens med, hvad vi har defineret på forhånd. Her hjælper det iøvrigt gevaldigt, hvis der er styr på de to ovenstående punkter.
4: Det er så dejligt, når der er ryddet op og folk har rent tøj på.
Det her punkt er af mere lavpraktisk karakter – men intet desto mindre vigtig. For ingen gider jo modtage en film, hvor skrivebordene er rodet eller hvor medarbejder har beskidt og ødelagt arbejdstøj på. Eller endnu værre: Hvis sikkerhedsreglementerne ikke er korrekt
håndhævet. Ja, vi rydder gerne op og sørget for, at omgivelserne spiller – men vi helst bruge tiden på noget andet end at lege rengøringsfirma.
Det kan virke banalt og simpelt, men det ville jo ikke være et punkt på dagsordenen, hvis det ikke var en virkelighed, vi ofte møder. Så bare lige for at slå det fast med syvtommersøm: Vær sød at sende en fællesbesked ud til samtlige medarbejdere, inden der filmes.
5: Stick to the plan! Men hvis ændringer sker, så skal vi nok klare den.
I vores preproduktion inden optagelserne finder sted, har vi lavet en drejebog og storyboard over, hvad der skal ske, og hvad vi rent videoproduktionsmæssigt ønsker at opnå og i sidste ende levere. Den plan er på forhånd gennemgået og godkendt. Det er derfor også denne plan, vi arbejder ud fra – både når vi filmer og redigerer. Kommer der ændringer i planen, så navigerer vi ud fra disse ændringer, men hvis ændringerne opstår som resultat af, at man ikke løbende har holdt sig til opskriften, så kan der opstå udfordringer, når hovedretten skal anrettes. Udfordringer, der altid løses, men som kunne være undgået. Derfor: Stick to the plan and trust the process.
6: Sørg for at den film, vi leverer, opnår den målsætning, vi stræber efter at møde.
Når vi har leveret og produceret det video- og filmmateriale, vi er blevet bestilt til at levere, så er resten egentlig op til jer. Men vi ved – uanset hvor glad vi end er for den film, vi har produceret -, at vi ikke opnår nogen reel værdimæssig succes, hvis materialet ikke bliver udnyttet til fulde. Her sætter vi fuldkommen vores lid til, at virksomheder, organisationer og institutioner formår at indtænke videoproduktet i alle henseender overhovedet muligt.
Videoproduktion og rekruttering: Sådan hjalp vi advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius med at producere film, der kan tiltrække nye medarbejdere
I de seneste år har rekruttering fyldt rigtig meget i mange af de videoproduktioner, vi udfører. Der er nemlig akut mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig oplever mange virksomheder også, at præmisserne for, hvordan man tiltrækker - især - yngre medarbejdere til sig, har udviklet sig. De fleste virksomheder er simpelthen nødt til at tilbyde arbejdsforhold og rammer, som både nuværende og fremtidig arbejdskraft kan se sig selv i. Men hvis omverdenen ikke ved, hvad man som virksomhed har at tilbyde, så er man nødt til at fortælle historien. Det vidste advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius – og derfor valgte de at komme til os, da de skulle have produceret en film, der kunne kommunikere deres fortælling over for fremtidige medarbejdere.
Advokatbranchen har et ry. Et ry, der lyder, at man som advokat skal prioritere arbejde før alt andet. Dette ry er efterhånden en fordom, der ikke længere holder stik. Det er stadigvæk et job, der involverer meget ansvar og kræver, at man er engageret og dygtig. Men det er også meget mere end det. De fleste medarbejdere vil gerne leve et liv, hvor alle facetter af tilværelsen hænger sammen. Hvor man både kan gøre karriere og være sammen med familien og dyrke sin fritid. Hvor man lever et liv der tager højde for det hele menneske, og hvor både privat- og arbejdsliv hænger sammen og trives. Et liv, hvor man nyder at gå på arbejde og nyder at komme hjem. Denne fortælling var udgangspunktet i vores arbejde med at producere en rekrutteringsfilm for Kirk Larsen & Ascanius.
Vi blev tidligt i videoproduktionen enige om, at vi skulle finde den rette fortællermæssige balance mellem at have fokus på den enkeltes muligheder og ønsker – men også samtidig kommunikere, at der også er en forventning om, at man som ansat hos Kirk Larsen & Ascanius bidrager til en professionel, seriøs og dygtig advokatvirksomhed. Her gjorde vi brug af virksomhedens værdisæt og fokuspunkter for, hvordan man ønsker at drive forretning. Og hvordan man ønsker, at medarbejderne bidrager til at drive en professionel forretning.
Efter at have defineret den røde tråd og overordnede tone of voice for filmen, gik vi i gang med at udarbejde manuskript, storyboard og optagelsesplaner. Hver eneste optagelser til filmen var planlagt og beskrevet på forhånd, så vi vidste, at vi fulgte den produktionsplan, der var lagt. Her var planlægning en stor del af det samlede arbejde. At få de ca. 50 medvirkendes advokaters kalendere til at gå op i en højere enhed, krævede en vis mængde forarbejde.
Vi valgte til denne videoproduktion at køre et organisk og stilrent visuelt udtryk - uden at blive for kliniske. Vi ønskede også at bibeholde en let og til tider uformel og omgængelig atmosfære i filmen. En atmosfære, som fremtidige medarbejder skulle kunne se sig selv være en del af. Et spørgsmål, som vi stillede os selv i forbindelse med samtlige beslutninger under videoproduktionen, var: ”Får jeg lyst til at blive advokat hos Kirk Larsen & Ascanius, når jeg ser det her?”.
En helt central del af filmen er de sekvenser, hvor forskellige medarbejdere kigger med et let smil ind i kameraet. At have disse sekvenser med i filmen, var et kreativt valg, der skulle udtrykke og skabe en samhørighed mellem kommende kollegaer og målgruppen for filmen. Øjenkontakte og imødekommenheden, der ligger i disse sekvenser, skaber en unik og personlig følelse, der gerne skulle have en positiv effekt på filmens modtagere. Ligeledes var det en vigtig præmis, at vi til samtlige af filmens scener havde et mangfoldigt persongalleri, der både repræsenterer kollegaerne hos Kirk Larsen & Ascanius, og samtidig appellerer til et bredt udsnit af kommende medarbejdere.
Både FORMAT og Kirk Larsen & Ascanius er stolte og glade for den video, der er produceret. Og vi har en klar forventning og ambition om, at filmen kan bidrage til Kirk Larsen & Ascanius’ rekrutteringsmuligheder.
Keep it simple! Sådan holder du din videoproduktion på et forståeligt abstraktionsniveau
Vi møder rigtig mange dedikerede og - i ordets mest positive forstand - nørdede mennesker. Mennesker, der virkelig har en passion for det, de laver. Mennesker, der arbejder med teknologier og områder, der til tider kan være en anelse udfordrende at forstå og kommunikere, hvis man er udenforstående. Som fagperson har man ofte en tendens til at snakke om det, man har en dyb interesse for, i et dybere lag, end det luftlag, vi gennem historiefortælling og videoproduktion ønsker at kommunikere i.
Gennem årene har vi efterhånden lært, at vi så tidligt som muligt i vores arbejde med at konceptualisere og udarbejde en grundfortælling for den videoproduktion, vi skal udføre, er nødt til at skære hele italesættelsen ind til benet. Det gør vi dog først og fremmest ved at tage højde for målgruppen og deres forståelsesramme. Her kan man eksempelvis spørge sig selv:
- Kommunikerer vi til ligesindede som eksempelvis andre tekniske fagpersoner?
- Kommunikerer vi til den generelle omverden og interessenter i al almindelighed?
- Kommunikerer vi til forretningspersoner og beslutningstagere i ledelseslag?
Oftest vil tekniske specifikationer, fagdybde, specifikation af ekspertise og teknologiske uddybninger være sekundære i forhold til den generelle value proposition, som vi ønsker at nå målgruppen med. Hvis målgruppen vil gå mere i dybden kan de altid få deres behov stillet gennem yderligere dialog og indsigtsarbejde. Hvis vi skal bruge en analogi, kan man sige, at vi skal se en video mere som en forret end som et hovedmåltid. Og nej, det er ikke altid nemt. Når man er sulten har man også ofte lyst til at spise sig mæt i forretten, ikk’? Nå, nok med dårlige analogier for nu.
Hvordan sørger man så for at holde kommunikationen i det øvre luftlag? Ja, det er nemlig den udfordrende del. Man kan jo starte med at stille sig selv spørgsmålene:
- Hvorfor “redder” vi verden, med det vi laver?
- Hvordan “redder” vi verden, med det, vi laver?
Forestil dig, at du på en let forståelig måde skal forklare et barn, hvad det er, du laver? Eller tante Olga, som du sidder ved siden af til konfirmationsfesten? Det er nemlig en færdighed, som skal trænes, hvis man vil lærer at kommunikere forståeligt til udenforstående, der ikke arbejder i den samme verden, som man selv gør. En færdighed, der er vigtig at have, hvis man gerne vil kommunikere personligt i gennem en videoproduktion.
Case, videoproduktion: Sådan producerede vi en unik fortælling for et helt unikt helikopterfirma
Da helikopterfirmaet Bel Air kontaktede os med et ambitiøst ønske om produktionen af film, var det netop med et fortællermæssigt udgangspunkt i virksomhedens medarbejdere og unikke DNA. Bel Air ønskede en film, der hyldede sammenholdet, fællesskabet og den helt specielle kultur, som virksomheden er præget af. Og som har været definerende i både med- og modgangen i løbet af virksomhedens 30-årige historie.
På trods af at videoen skulle have fokus på kultur, medarbejdere og sammenholdet, var det også vigtigt, at videoen kunne fungere som en præsentation af virksomheden over for forskellige interessenter: Omverdenen generelt, kunder, samarbejdspartnere og til brug af employer branding. Ultimativt skulle modtageren og seeren af filmen sidde tilbage med en følelse af, at Bel Air er en stærk virksomhed, som man trygt kan lægge sin tryghed og forretning i hænderne hos – og hvor de ansatte i samspil skaber et stærkt fundament.
Sammen med Bel Air startede vi med at definere konceptrammen og den grundlæggende fortælling, som videoproduktionen skulle bære præg af og udspringe fra. Vi blev sammen enige om, at fortællingen i videoen skulle være autentisk, personlig og langtidsholdbar. Dog uden at personliggøre og individualisere fortællingen – hverken direktør eller ansatte. For at skabe en autentisk og oprigtig stemning i filmen, valgte vi at basere videoproduktionen på en interviewbaseret fortællingsform. Ved at integrere fire forskellige medarbejdere, der repræsenterede hver sin funktion i virksomheden, var formålet at flette den samlede fortælling sammen og lade de fire interviewpersoner italesætte de samme budskaber: Det stærke sammenhold, den unikke kultur og virksomhedens styrker.
Inden optagelserne forestod, havde vi defineret et tydeligt storyboard, så vi vidste præcis, hvad vi ønskede at italesætte i de fire interviews, samt hvad vi skulle indfange af videooptagelser. I og med, at vores fire interviewpersoners udtalelser skulle flettes sammen og fremstå flydende og sammenhængende, var det meget vigtigt, at vi havde defineret den audiovisuelle struktur ned til mindste detalje. Med koncept, storyboard, interviewspørgsmål og optagelsesplaner i hånden, var vi klar til at udføre den definerede videoproduktion.
Under videooptagelserne og produktionen af filmen skulle der også træ[es en række kreative valg – med det formål at understøtte den på forhånd definerede kernefortælling. Eksempelvis
valgte vi at lade interviewpersonerne sidde i utraditionelle og neutrale interviewpositioner for at sikre, at personificere interviewpersonernes placering i filmen mere end højest nødvendigt. Ligeledes fremgår interviewoptagelserne ikke – rent visuelt – særlig ofte i filmen. Dette var helt bevidste valg, der var aftale og defineret på forhånd.
Ligeledes forsøgte vi at udføre b-rolls/stemningsoptagelserne på en måde, der gjorde, at udtrykket blev filmisk og tidsløst. Således måtte lyset til alle filmen scener styres manuelt. Og ligeledes var personerne til de forskellige scener udvalgt på forhånd. I redigeringsarbejdet er der også lagt meget vægt og energi i lyddesign og overgange i filmen. Alt sammen igen noget, der var vægtet og defineret på forhånd.
Der er langt mange timers arbejde i produktionen af Bel Airs nye brandfilm. Fra planlægning og konceptarbejde, til udførsel af videooptagelser og postproduktionsarbejde. Men hvis man vil producere en film, der formår at skabe følelser, gøre indtryk og cementere en virksomheds kernefortælling, så skal alle brikkerne passe sammen. Og heldigvis er Bel Air – lige som os – rigtig glade for resultatet.
Lad os lige afmystificere de største misforståelse i forbindelse med videoproduktion
Myte nummer 1: Det er for uoverskueligt. Hvor skal man overhovedet starte?
Mange virksomheder har uden tvivl haft en vision om at få produceret video og film. Enten i forhold til virksomhedens kernefortælling generelt, eller i forhold til at løse mere specifikke problemstillinger. Men hvordan skal historien fortælles? Hvor skal man starte? Hvem skal fortælle historien? Kan vi få virksomhedens bagland aktiveret i fortællingen? Det kan måske virke uoverskueligt overhovedet at komme i gang, men det behøves det ikke at være! Hos FORMAT har vi den indstilling, at det skal være så nemt som muligt at få produceret film. Derfor påtager vi os opgaven for at stille de rigtige spørgsmål og præsentere de bedste muligheder, så vores kunder blot skal træffe de bedste valg ud fra de forskellige muligheder. Der skal blot trykkes på kør-knappen, når beslutningerne er truffet. Hvis man lader virksomheden, der ønsker videoproduktionen udført, om selv at komme op med forslagene, løsningsmulighederne og ideérne, så er det netop, at videoproduktionen kommer til at virke uoverskuelig og arbejdstung – så lad bare os om dét arbejde.
Myte nummer 2: Det er ressourcekrævende. Kan det overhovedet betale sig?
Lad os bare sige det, som det er: Videoproduktion er lige som alle andre ydelser og investeringer, en virksomhed gør sig. Prisen stiger i takt med ambitionsniveau, omfang og kompleksitet. Kvaliteten er altid den samme, men aftrykket og oplevelsen vil variere. Har man en ambition om, at man vil skille sig ud fra mængden og positionere virksomheden i en sådan grad, at det smitter af på ambitionsniveauet, ja, så er prisen også højere, end hvis man skal have lavet noget, der er mere til højrebenet. Vi kender det jo selv: Nogle gange har man lyst til brød fra bageren, og andre gange, så tager man sig til takke med Schulstad.. Okay, rugbrødsanalogien er måske ikke særlig sexet, men pointen er den samme: Det ene er ikke bedre end det andet, men man får, hvad man betaler for. Det er dog vigtigt at huske på, at kvaliteten af videoproduktionen vil være den samme, uanset størrelse og omfang. Vi leverer både film til 100.000,- og videoer til 10.000,-, og vores oplevelse er, at det ikke er omfanget eller prisen, der udgøre videoens endelige forretning- og brandværdi.
Myte nummer 3: Vi har travlt i virksomheden. Behøver vi virkelig blive inddraget i processen bag videoproduktionen?
We know, we know! De fleste virksomheder har vildt travlt. Og det gælder sikkert også den, du arbejder i. Men de fleste vil også gerne have lavet den film, de har en vision om. Når produktionen af video og film ikke er en brændende platform, hvad gør man så? Vi har både kunder, der skal bruge en video til at dække et meget specifikt behov, og kunder der har visioner om at få produceret en film, der kan positionere deres eksistensberettigelse, men hvor det ikke behøves at være klar i går. Og lige såvel, som man kan overvurdere, hvor tidskrævende det er at få lavet en film, ligeså vel kan man undervurdere, hvor meget man skal investere af tid i forhold til at gennemgå den overordnede fortælling og planlægge optagelserne. Det sidste vi ønsker, er, ikke at være klædt 100% på i forhold til, hvad det er for en historie og film, der skal produceres. Vi forventer og håber derfor altid, at de virksomheder, vi samarbejder med, gør deres forarbejde grundigt og seriøst, så vi kan leverer en video, der rammer plet. Så ja, det kræver noget engagement fra kundens side også.
Myte nummer 4: Vi skal bruge videoen om lidt. Kan vi overhovedet nå det?
Den her hører vi tit! Måske skal virksomheden på messe, til en præsentation – eller onboarde en masse nye medarbejdere i næste måned - og man er i tvivl om, hvorvidt man kan nå at få produceret video og film inden en stram deadline. Vores oplevelse er, at man ofte overvurderer, hvor lang tid, det tager – fra start til slut -, at få produceret en video. Det der trækker tiden er som regel ikke den reelle eksekvering og produktion af videoen, men i stedet er det planlægning, gennemgang og responstiden, der får dagene til at gå. Ikke fordi, at man sidder med disse arbejdsopgaver fra morgen til aften – men fordi, man afventer respons og svar fra kollegaer, medarbejdere og andre praktiske omstændigheder, der skal være en del af videooptagelserne. Hvis man er hurtig med at få stablet planlægning af videooptagelser samt gennemgang af de redigerede videoer på benene, så kan man ofte nå at producere en video langt hurtigere, end hvad mange virksomheder forventer. Så længe deadlinen er aftale, så skal vi nok nå det!
Det er faktisk slet ikke så slemt som artiklen antyder!
Nu har vi brugt lidt spalteplads på at beskæftige os med myter omkring professionel videoproduktion, men hånden på hjertet, det er faktisk sjældent, at vi oplever, at virksomheder og kunder sidder med tunge overvejelser, der bekræfter myterne. Og heldigvis for det! Men skulle du sidde der ude og have nogle af de overvejelser, som vi har berørt i artiklen har, så håber vi, at vi har fået besvaret dem på bedst mulig vis.
Hvordan redder I verden?
- ”Hvordan redder I verden?”
- ”Jeg ved nu ikke, om man kan sige, at vi ligefrem redder verden..”
- ”Det er selvfølgelig en forenklet fortolkning, men hvis du nu skulle sætte nogle ord på, hvorfor I overhovedet berettigelse her i verden...”
Ovenstående dialog er ikke grebet ud af den blå luft. Den kunne minde meget om en samtale, jeg ofte har, når jeg har en indledende dialog med en virksomhed.
”Hvordan redder I verden?” er for de fleste virksomheder et overdrevent spørgsmål at skulle svare på. Omend en anelse simplificeret og firkantet, så besidder spørgsmålet dog alligevel en evne til at få folk til kort og kontant at komme med et meget konkret statement, som man kan arbejde videre ud fra, når man skal finde frem til, hvordan virksomheden fortæller sin kernehistorie - uanset hvilket medium eller talerør kernehistorien fortælles fra.
For det hele starter nemlig med eksistensberettigelsen: Hvorfor er I her overhovedet? Underforstået: Hvordan. Redder. I. Verden?
Nuvel, der findes nuancer. De fleste (nonprofit-)organisationer kan med rette sige, at deres handlinger (produkter/ydelser) og eksistensberettigelse i sin grund-essens netop er at gøre verden til et bedre sted; Læger uden grænser, Dansk Flytningehjælp, Børns Vilkår osv. Til organisationer som disse er spørgsmålet ikke så firkantet endda. Men for mange virksomheder er det et spørgsmål, der tvinger dem til at barbere det overflødige fedt fra.
Grunden til, at jeg ofte stiller spørgsmålet er, at mange virksomheder i bund og grund siger de samme to ting, når man beder dem sætte ord på, hvad de ønsker at fortælle omverdenen:
1: Vi er dygtige til det, vi laver (produkt og kvalitet – til gavn for kunder)
2: Vi er et godt sted at arbejde (trivsel og miljø – til gavn for (fremtidige) medarbejder)
Men hvordan graver vi et spadestik – eller syv – dybere?
Ikke misforstå mig. De to skitserede aspekter skal og bør være centrale hjørnesten i enhver virksomheds evne til at eksistere. Kunderne og kollegaerne er forhåbentlig relativt glade, ellers er det svært at drive forretning. Men hvordan fortæller og viser vi det? Læs: HVORDAN redder vi verden? Først når dette spørgsmålet er besvaret, er det reelt set interessant at kigge på, hvad vi ønsker at fortælle. Det handler egentlig bare om mindset – og om at vende tingene lidt på hovedet. At zoome ind på det, der er essentielt og individuelt, og tage udgangspunkt fra netop dette sted.
Hvis man ønsker at skille sig ud på markedspladsen er man nødt at sætte tingene lidt på spisen, før man kan kigge på det, der er lige til højrebenet. Ellers har man ikke et udgangspunkt for at skille sig ud. Det er ikke kvantefysik eller raketvidenskab, men det handler om først og fremmest at nå ind til det, der synliggører DNA’et og eksistensen. Så kan vi sparke borden i mål med højrepoten bagefter.
Og hvordan er det så relevant i en videoproduktion? Som film- og videoproducent er det vores arbejde af spotte de unikke aspekter, der løfter en virksomheds historie fra at fortælle det, som alle de andre også fortæller, til at fortælle det, der gør virksomheden individuel og særpræget.
Virksomheder er som mennesker: I sin grundstruktur forbløffende ens, men yderst forskelligartet i sin individuelle selvstændighed. Det er en fin kunst for virksomheder at finde frem til essensen af det, der gør dem anderledes end ”de andre” – og ofte skal den jo også fortælles i en video eller på andre gennem andre medieformer efterfølgende.
Du kan jo starte med at stille spørgsmålet allerede nu: ”Hvordan redder vi verden?” – og så tager vi den der fra.
Epilog:
Hvis spørgsmålet: ”Hvordan redder I verden?” bliver for ekstremt eller karikeret for dig, så prøv i stede denne mere moderate variant: ”Hvordan redder I jeres kunder og kollegaers verden?”
Mads Jørgensen
Ejer, FORMAT
