Det autentiske interview vs. det manuskriptede interview – hvad virker bedst til en videoproduktion?
For interviewet er det vigtigste element i de fleste videoproduktioner. For interviewet er det vigtigste element i de fleste videoproduktioner. For interviewet er det vigtigste element i de fleste videoproduktioner. Fik jeg understreget, at interviewet er det vigtigste element i de fleste videoproduktioner? Det tror jeg. Og det er altså så vigtigt, at det fortjener at blive understreget én gang til: Interviewet er det vigtigste element i de fleste videoproduktioner.
Et interview er ikke bare et interview. Et interview er den ledestjerne, som resten af videoproduktionen navigerer efter. Det er dét element, der skal understøtte den fortælling, der skal ud gennem film- og videoproduktionen. Derfor er det virkelig vigtigt, at interviewet udføres i overensstemmelse med den retning, man ønsker at gå i. Og det er her, at forskellene mellem det autentiske og scriptede interview kommer ind i billedet. For hvilken retning ønsker man egentlig at fortællingen skal bevæge sig imod? Ønsker man personlighed og et jordnært udtryk? Eller ønsker man, at de ”rigtige” begreber og formuleringer bliver italesat?
Jeg hører ofte kunder sige: ”Man skal kunne mærke han/hendes personlighed i videoen”. Altså et ønske om, at modtagere på den anden side af skærmen skal opnå en relation og indlevelse med den (interview)person, som modtageren møder i videoen. Og her er mit første spørgsmål ofte: Er det vigtigere, at vi skaber en personlig relation til vedkommende, end at vi siger de ”rigtige ting”? Hvis svaret her er ja, så betyder det de facto, at jeg slipper for at forberede interviewspørgsmål. Okay, det er lidt en overdrivelse.. Men det betyder, at fikseringen på de konkrete formuleringer står i baggrunden og gør plads for et mere personligt og samtalebåret interview – naturligvis med udgangspunkt i - på forhånd - udarbejdede interviewspørgsmål. I det samtalebårede interview ligger fokus på ægtheden, på personligheden, på nærværet og autenciteten. Det handler om at få interviewpersonen til at åbne op, så svarene kommer fra hjertet i højere grad end hjernen. Og her er både taktikker og erfaringer vigtige – for det handler ikke blot om, at man stiller de rigtige spørgsmål, men hvordan man stiller de rigtige spørgsmål. Og ikke mindst: Hvordan man bygger op mod de vigtige spørgsmål, der kan få den personlige nerve helt frem i forreste række og røre modtageren.
På den anden side hører jeg også ofte kunder sige: ”Det er virkelig vigtigt, at vi får sagt de her konkrete ting i videoen”. Det kan være 5 strategi-nedslag, eller konkrete USP’er der henvender sig et produkt eller en ydelse, som videoen drejer sig om. Og her er det ofte vigtigt, at spørgsmålene er tilrettelagt på en måde, så man ved, at de konkrete budskaber indfanges og italesættes i videoproduktionen. Med et konkret fokus er det vigtigt, at spørgsmålene er meget specifikke, så interviewpersonen ved helt præcist, hvad der ønskes svar på. Og her kan det ofte en fordel at gennemgå spørgsmålene inden. Ligeledes er det vigtigt, at have ekstra ører på under interviewet – ofte kundens marketing- eller kommunikationsansvarlige – som medhørende. Her vil den indledende gennemgang ofte have en scriptet karakter, der sikrer de rigtige italesættelser. Men man skal også passe på, at det autentiske og personlige udtryk ikke udviskes. Det er nemlig bestemt ikke unormalt, at hjernen bliver så overfokuseret på de rigtige ord og udtryk, at fremføringen og udtrykket bliver monotont og upersonligt. Det er en svær balancegang at betræde, og det er også derfor, at jeg som udgangspunkt ikke opfordrer folk til at skrive deres svar ned på forhånd, indøve dem, eller have dem ved hånden som noter under interviewet. Det er nemmere at starte med at være autentisk og så bygge konkretiseringer på herfra, end det er at gøre det modsatte.
Jeg har stor forståelse for, at det er de færreste, der synes, at det er nemt at være interviewperson i en film- og videoproduktion. Og derfor er det – for mig, som interviewer – af den vigtigste betydning at få folk til at føle sig trygge og rolige - både inden og under interviewet. Og netop evnen til at skabe en tryg stemning er den vigtigste forudsætning af dem alle. Tryghed, ro og en rar atmosfære skaber udgangspunktet for gode, ikke-forhastede og velfunderede interviewsvar. Og netop evnen til at skabe den nødvendige tryghed er i virkeligheden den forudsætning, der er sværest at lære og tilegne sig. Enten har man evnen til at skabe tryghed og ro omkring interviewet, eller også har man ikke
Videoproduktion og storytelling: Tanker om håndværk og strategi.
Lys, lyd, kamera og postproduktion kræver en kreativ såvel som faglig indsigt for opsætning, visuelle virkemidler og forståelsen for opbygningen af fortællingsstil og formidlingsformer.
På den anden side kræver storytelling - og evnen til at fokusere og udvikle den gode fortælling med udgangspunkt i en virksomhed eller organisations mere kommercielle potentiale - en vis mængde af analytiske og perspektiverende færdigheder. Så hvordan kombinerer man disse to færdigheder, når en videoproduktion skal leveres? Det reflekteres der lidt over i denne artikels kommende linjer.
Der er forskel på huse, og der er forskel på videoproduktioner. Nogle huse (læs: videoproduktioner) har gjort meget ud af detaljerigdommen, nuancerne og hver eneste udførsel. Ligeledes er der huse, der har mere fokus på den grundlæggende præmis om, at man skal kunne opholde sig inden døre uden at få vand i hovedet og gennemtræk i murværket. Der er selvfølgelig også en masse eksempler på det, der ligger i mellem disse to beskrivelser.
Og det samme gælder videoproduktion. Der er stor forskel på, at skulle troppe op med et kamera og indfange stemningen fra en jubilæumsreception, kontra at skulle præsentere omverdenen for en videoproduktion, der tager udgangspunkt i en virksomheds grundlæggende eksistensberettigelse og skal have potentialet til at skabe reel forretningsmæssig værdi. Men de grundlæggende håndværksprincipper er de samme. Og de er i øvrigt også lige vigtige. Men prioriteringsrækkefølgen spiller en væsentlig rolle. For hvad kommer i forreste række, og hvor starter man? Og hvad nytter en veludført videoproduktion, der ikke rammer plet med kernefortællingen?
Svaret er, at den nytter lige så meget som en gennemtænkt virksomhedspræsentation der ligner et sovjetisk industrikvarter på en overskyet efterårsdag. Men, når det så er sagt, så starter en opfyldt målsætning med en fyldestgørende og værdifuld grundstrategi i forhold til kernefortællingens budskaber og udtryk. Her fra bygges der på. Det betyder ikke, at strategien er vigtigt, men det betyder, at strategien, den definerede grundfortælling, danner udgangspunktet for det videre arbejde. Håndværket. Udførelsen.
Så hvor efterlader det alle os, der arbejder med professionel videoproduktion?
Groft sagt, så betyder det, at man kan falde under tre kategorier:
1: Den gode håndværker, der prioritere teknik og kreativitet over den virksomhedsmæssige indsigt og derved evne til at kunne skabe en positionerende kernefortælling, der skubber virksomheder i den rigtige retning på et mere forretningsmæssigt plan.
2: Den dygtige virksomhedsstrateg, der gennemskuer de forretningsmæssige muligheder og udvikler kernefortællingen herefter, men som ender med et resultat, hvor håndværket og udførelsen halter.
3: Dem der trækker på både en kreativ, faglig og forretningsmæssig ballast og derfor aspirere efter at sammensætte en videoproduktion med forretningspotentiale og et godt håndværksmæssigt resultat.
Ingen mestrer alt, og om vi snakker et hus der skal bygges eller en video, der skal produceres, så kan selvfølgelig altid finde specialister og eksperter, der mestrer deres respektive områder. Men som lille virksomhed eller en one-man-army, så er der ingen vej uden om, at man er nødt til at kunne tænke forretningsmæssig storytelling og høj faglighed og kreativitet på én og samme tid.
Videoproduktioner som disse kan både ses og mærkes – og samtidig bidrager det til kundens forretning og organisation. En videoproduktion som denne skaber reel værdi på forretningsniveau.
Det er dog vigtigt at pointere, at ikke alle videoproduktioner kræver den samme mængde af strategisk forarbejde og defineret kernefortælling. For nogle gange, så skal der jo også ”bare” sættes vinduer i. Nogle gange, så skal tagrenderne ”bare” monteres og væggene ”bare” males. Og nogle gange, så skal der filmes fra en reception. Og nogle gange, så skal der ”bare” filmes et talking-head til kameraet. Det kræver muligvis ikke lange oplæg og en håndfuld møder før opskriften er færdigformuleret og klar til at bliver fulgt til punkt og prikke. Men det er mindst lige så vigtigt, som med videoproduktioner af større skala, at håndværket sidder lige i skabet.
Sådan har vi hjulpet Danmarks førende eltavleproducent, Pro-Automatic, med videoproduktion af både rekrutteringsvideoer og brandfilm.
Vi startede med at fokusere på produktionen af videoer med henblik på rekruttering. Her blev 3 faggrupper og nuværende ansatte udvalgt til at fortælle om deres hverdag og arbejde hos Pro-Automatic. Til rekrutteringsvideoerne blev der udarbejdet storyboards, interviewspørgsmål og optagelsesplaner, inden selve videooptagelserne gik i gang.
Med et kontinuerligt fokus på den gode og personlige fortælling om, hvorfor Pro-Automatic er et godt sted at arbejde blev alle tre videoproduktioner strømlinet - og dog alligevel med sit eget individuelle udtryk. Vi fulgte vores interviewpersoner i deres daglige arbejde og hev blandt andet kollegaer ind som statister, når de respektive scener skulle filmes. Alt sammen med et fokus på at gøre fortællingen, interviewet og videooptagelserne autentiske, personlige og uhøjtidelige.
Sideløbende med videoproduktionen af rekrutteringsvideoerne blev der arbejdet på udarbejdelsen af manuskript og optagelsesplaner til brandfilmen.
Selvom vi fra starten af projektet vidste, at videooptagelserne til rekrutteringsvideoerne kunne bruges til brandfilmen, var vi også klar over, at vi skulle bruge ekstra optagelser fra både Pro-Automatics eget domicil samt optagelser hos kunder og slutbrugerne af Pro-Automatics produkter. Ligeledes var der fra Pro-Automatics side et ønske om at få en masse forskellige ansigter og medarbejdere med i videoen, der kan udtrykke den mangfoldighed og diversitet, som Pro-Automatic besidder og er stolt af. For at manifestere medarbejderne betydning for virksomhedens DNA krydrede vi optagelserne med et række portrætoptagelser af et par håndfulde medarbejdere, der kigger ind i kameralinsen og herved får øjenkontakt med modtageren af videoen. Et nærliggende og ærligt kreativt kneb, der gav en ekstra grad af personlighed og troværdighed til filmen.
Under både videooptagelserne og redigeringen af videoproduktionerne havde Pro-Automatic fuld tillid til at give os kreative beføjelser og sætte vores præg og udtryk på videoen, som vi mente var nødvendig, for at skabe en fortælling og efterlade det indtryk hos modtagere af videoerne, som er i overensstemmelse med Pro-Automatics virksomhedsDNA. En film der besidder et DNA, som Pro-Automatic kan være stolte af og stå inden for.
Den endelige videoproduktion blev en række videoer, som både Pro-Automatic og undertegnede er glade for - og stolte af - at have været med til at producere.
10 år med videoproduktion! Her er de mest efterspurgte videotyper.
Der er løbet meget vand gennem åen siden. Mange optagelser er blevet til filer på kameraet. Mange filer er blevet til redigerede projekter. Og mange projekter er blevet afleveret og leveret til kunderne. Nærmere bestemt er mere end 1.600 videoer produceret i løbet af det seneste årti. Fra længere dokumentariske videoer til ultra-korte some-annonceringer. Og hver aften, når du lægger hovedet på puden og skal til at falde i søvn, så spørger du formegentlig dig selv: Hvilken typer videoproduktion er mon egentlig de mest efterspurgte?!
Bare rolig. Det skal jeg fortælle dig. Her kommer nogle af de mest efterspurgte videoproduktioner. I vilkårlig rækkefølge.
Testimonials.
Åh ja, den gode gamle testimonial-videoproduktion. Også kendt som case-video. Det er med testimonials som det er med rene underbukser og dårlige vittigheder; det går aldrig af mode! Og tro mig, det gør produktionen af testimonials heller ikke. Hvad er mere autentisk og troværdigt end at få en objektiv tredje part (læs: ofte kunde) til at vouche for en virksomhed eller en ydelse foran et rullende kamera? Det skal jeg fortælle dig: Intet! Testimonials er derfor en skudsikker og glimrende type videoproduktion, når en virksomhed skal markedsføre og kommunikere sin eksistensberettigelse i verden. Til verden.
Brandfilm.
Brandfilm. Profilfilm. Sådan-viser-du-verden-hvorfor-du-eksisterer-og-er-super-nice-bare-sådan-helt-helikopter-agtigt-agtigt-film. Yes, I er med! Hvis videoproduktion er et rumfartøj, så er brandfilmen moderskibet. Med brandfilmen er ambitionen som udgangspunkt at præsentere den helt store fortælling om, hvem man er, hvad man er, og ikke mindst: Hvorfor man er. Som det moderskib, brandfilmen er, så er det ofte herfra at øvrige videoproduktioner (læs: videoekspeditioner) udspringer fra. Hvis du kun havde 2 minutter til at fortælle, hvem du er, hvad ville du så gøre? Hvad jeg ville gøre?! Jeg tror, at jeg ville få produceret en brandfilm! (ser du også Nik og Jay-referencen?)
Employer branding-film.
Employer branding handler om tiltrækning.. Ja, altså tiltrækning af medarbejdere! Hvad troede du ellers?!
At tiltrække medarbejder kræver i øvrigt to ting:
1: At en virksomhed rent faktisk mangler medarbejdere (mh-hmm..)
2: At virksomheden rent faktisk er tiltrækkende (læs: at det er et godt sted at arbejde)
I de seneste 10 år har rekruttering af særligt en håndfuld specifikke målgrupper fyldt meget. Og med god grund. Uden de rigtige medarbejdere og fagpersonale er det svært at levere produkter og ydelser til sine kunder. Og her kan videoproduktion med fokus employer branding være et stærkt værktøj, der kan tiltrække de rigtige mennesker. Der kan udføre de rigtige opgaver. Der kan sælge de rigtige produkter. Der kan tilbyde de rigtige ydelser. Der kan…. Du ved, hvad jeg mener!
Instruktionsvideo.
Og apropos tiltrækningskraft, så er det på tide, at vi får snakket instruktionsvideo. For guderne skal vide, at få ting i denne verden udstråler storytelling og sex appeal mere end gode gamle Instruktionsvideo. Okay, okay, opstemtheden er måske til at overse, når jeg hvisker ”instruktionervideoer..” i dit øre. Men faktum er dog, at denne type video er et enormt solidt værktøj, som mange virksomheder, benytter og nyder godt af. Produktionen af instruktionsvideoer – især hvis oplæring og intern udvikling og uddannelse er essentiel for en virksomheds forretning – kan være et essentielt og kritisk værktøj i en virksomhed.
Reklamefilm.
Hvad tænker du, når du hører ordet ”Reklamefilm”?! Højst sandsynligt har du masser af konnotationer forbundet med begrebet. Og med god grund: En reklamefilm kan rumme alt mellem himmel og ord. I ”gamle dage” (læs: tiden gør i går) var reklamefilmen noget helt fasttømmeret: Det var Kims-reklamen, der kørte primetime på TV2. Eller Bilkas tilbudsavis der råber og skriger til dig, at der er flæskesteg på tilbud indtil på fredag. I dag rummer reklamefilmen – i min optik – alt det, hvor formålet er at markedsføre et produkt, en ydelse eller et centralt budskab på en direkte og let fordøjelig facon. Uden så meget omsvøb, og på alle slags audiovisuelle kanaler.
Generel corporate kommunikation.
Men, men, men.. Nogle gange i livet vil man også bare gerne producere en video, hvor der står en person og snakker til kameraet. I ved, sådan en slags video, der er filmet med et professionelt kamera, mikrofon og flot belysning. Altså en video, hvor man kommunikerer ud til en masse andre mennesker, enten ekstern eller internt i en virksomhed. Ikke så meget pis. Ikke så meget smart-i-en-fart-med-fede-transitions-og-dynamisk-kameraføring. Bare et godt, gammeldaws, velproduceret stykke håndværk med et stærkt og tydeligt kommunikativt budskab og en solid og visuelt stimulerende præsentation. What’s not to like?
Og så er der aaaaaalle de andre.
Ingen nævnt, ingen glemt. Ingen over, ingen under. Og i øvrigt: Hvorfor overhovedet arbejde i kasser, når vi snakker videoproduktion? Alle typer videoproduktioner har jo sin egen berettigelse, sit eget formål og sin egen plads i verden. Jeg kunne snildt opridse mange flere typer videoer end de, jeg har skitseret her i artiklen. Og med over 1.600 videoproduktioner leveret over de sidste 10 år, ja, så kunne listen jo fortsætte i lang tid endnu.
Men er der nogen grund til det?
.. Du er jo formegentlig nu efterhånden gledet hen i en rolig og behagelig søvn - med dine livsovervejelser tilfredsstillet og dine grublerier besvaret. Godnat og sov godt!
Ps. Denne artikel på gerne bruges til ekstern oplæsningsbrug, hvis du kender nogen, der har svært ved at falde i søvn.
Hvilken indflydelse har AI på (din) videoproduktion? Vi har kigget nærmere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Fra selvkørende biler til ansigtsregistrering. Fra eksamensskrivning til kundeservice. AI er en global megatrend, der allerede nu påvirker alle eksisterende brancher, arbejdspladser og menneskers hverdag og livsstil.
Men hvad med videoproduktion? Hvordan har AI en indflydelse på arbejdet med at producere det video og film, som vi udfører for vores kunder? Det spørgsmål fylder formegentlig en del for enhver person, der arbejder med videoproduktion. Lad os derfor prøve at kigge nærmere på, hvordan AI påvirker og bruges indenfor film- og videoproduktion. Her hos FORMAT har vi nemlig prøvet forskellige løsninger af, for at se, hvad der fungerer. Og ikke mindst: Hvad der ikke fungerer.
Preproduktion: Copywriting, manuskriftarbejde og storyboarding.
Copywriting, manuskriftarbejde og storyboarding er det vi - inden for videoproduktion – kalder preproduktion. Det er her det kreative og fortællermæssige fundament udarbejdes og gennemtænkes. Hvad ønsker vi at fortælle? Hvordan skal den endelige film se ud? Hvordan skal videoproduktionen planlægges og udføres?
Her har vi forsøgt os med forskellige AI-værktøjer (som eksempelvis ChatGPT) i forhold til udarbejdelse af manuskrift og copywriting. Om end vi med AI’s hjælp kunne opnå inspiration og et ramme-mæssigt udgangspunkt, så har oplevelsen været, at den kunstige intelligens til tider udtrykker sig generisk, upersonligt og i floskler. Derfor har AI ikke kunne udføre en reel arbejdsopgave a substantiel værdi, når det kommer til manuskriftarbejde og copywriting.
I forhold til storyboarding har vi afprøvet AI-værktøjet Katalist på forskellige projekter. Her kan man med hjælp af udarbejdede manuskrifter prompte programmet til at lave et visuelt oplæg, der kan hjælpe med at visualisere de konkrete optagelser, der skal udføres i videoproduktionen. Her måtte vi sande, at den krævende prompting og programmets evne til at ramme ens egne visualiseringer ramte meget skævt. I stedet bruger vi Stock-tjenester som eksempelvis Artist til at finde reelt udførte videooptagelser som brug til storyboard, moodboard og visualisering, når vi planlægger en videoproduktion.
Produktion: Videooptagelser og AI-genererede avatars.
På trods af AI’s endnu manglende brugbarhed i videoproduktionens preproduktionsfase har vi udviklet en robot, der nu fremover instruerer, filmer og udfører samtlige videooptagelser – som erstatning for os… Okay, dårlig joke. Men pointen lyser klart: Det kræver mennesker at håndtere og filme med et kamera.
Til gengæld har vi eksperimenteret med AI-genererede avatars og videoer. Dette område er et emne, der generelt fylder meget i det mere sociale og offentligt perspektiv. Vi har formegentligt alle sammen set yderst realistiske AI-videoer at Trump og Putin, der holder i hånd, mens de går en tur på stranden. Og på området her, går det rigtig stærkt. Teknisk set er man meget tæt på at ramme et ultra-realistisk levende billede. Vi har her afprøvet Artlist.io’s AI-video-værktøj samt andre AI-video-tjenester. Hele problematikken i brugen af AI-videoer samt det uautencitet, der er forbundet hermed, gør dog, at brugen heraf slet ikke er relevant på den korte bane. Muligvis kan teknologien benyttes i relation til korte, små one-shot-videoer, hvor det humoristiske i at bruge AI-video udtrykkes tydeligt, og hvor benyttelsen af AI tydeligt fremgår – muligvis som en del af hele historiefortællingen.
Postproduktion: Undertekstning, voice-overs og animationer.
Når videoproduktionen begynder at gå ind i postproduktionen, begynder der for alvor at være muligheder. Den aller-mest omfattende del af postproduktionen er ubestridt redigering og colorgrading. Her er vi langt fra automatisering og kunstig intelligens. Der skal hænder og hjerne til at klippe, klistre, vurdere og ikke mindst tænke kreativt. Redigeringsarbejdet trækker nemlig tråde helt tilbage til preproduktionen, hvor den fastlagte forståelse og tilgang til den grundlæggende fortælling og kundens overordnede ønske og behov med videoproduktionen blev etableret. Det er svært at lære en AI-tjeneste på nuværende tidspunkt.
Når det så er sagt, så har vi fundet en fornuftig ressource i at bruge AI til udarbejdelse af voice-overs. Her er en AI-genereret stemme utrolig tæt på at ramme klangen fra en ægte menneskestemme. Også her har vi brugt artlist.io. Hvis man på forhånd godt ved, at stemmen er AI-produceret, så kan der her og der være konturer, hvor det generiske udtryk skinner igennem. Ved man dog ikke på forhånd, at det er en AI-genereret stemme, så vil jeg vove at påstå, at det er tæt på umuligt at høre forskel. Dog er det kun engelske stemmer, der endnu er realistiske nok til at kunne benyttes.
I forhold til undertekstning findes der integrerede værktøjer i selve redigeringsprogrammet (vi bruger DaVinci Resolve), som forsøger at matche underteksterne med det, der bliver sagt i videoen. Det er ikke altid, at underteksterne passer til det, der bliver sagt – og ofte er opdelingen af underteksterne ikke ideelt placeret i forhold til at kunne læse underteksterne optimalt. Så også her skal der en menneskelig arbejdsindsats til for at gøre resultatet tilfredsstillende.
Opsummering: Fejl, mangler og fremtiden.
Alting starter simpelt. Og ligesom med andre teknologiske landvindinger, gennemgår brugen af AI til videoproduktion en selvforstærkende udvikling. Den stigende brug og hermed data og forfining akkumulerer en stadig hurtigere fremdrift. Og selvom at vi allerede nu har integreret præmissen om at indtænke AI i vores arbejde med videoproduktion, så ligger de radikale ændringer stadigvæk nogle år ude i fremtiden.
Hvis historien har lært os noget som helst, så må det være, at det er naivt at tro, at man ikke skal eller kan imødekomme teknologisk og innovativ udvikling. Det nytter ikke meget at lade udviklingen forbipassere og ikke tilpasse sig dets muligheder. Derfor er det i sig selv også en interessant betragtning at vide, at vi lige nu betræder den spæde begyndelse for AI’s indtog, når det kommer til videoproduktion.
Guide til videoproduktion: Sådan kommer du sikkert i mål med produktionen af instruktionsvideoer.
At klæde folk godt på til at udføre en helt specifik og konkret opgave – ofte med en step-by-step- og 1:1-gennemgangsproces. Ultimativt løfter instruktionsvideoer den opgave, der ligger i at sikre, at modtagere af instruktionsvideoerne ved, præcis, hvad de skal gøre – og hvordan. Emnerne kan være alt fra, hvordan man samler et møbel, installere en computersoftware til hvordan man yder førstehjælp i en redningssituation.
Hos FORMAT har vi arbejdet med instruktionsfilm inden for mange forskellige tematikker. Og vi vil gerne dele ud af erfaringen. Så lad os kigge nærmere på, hvad man skal være særligt opmærksom på, når der skal produceres instruktionsvideoer!
1: En veludført preproduktion og det færdige manuskript.
Som med alle andre typer videoproduktioner starter det hele med forberedelserne. Når det gælder instruktionsvideoer er der dog ofte specielt én ting, der skal være defineret og tydeliggjort – og som man arbejder ud fra. Nemlig manuskriptet. Instruktionsvideoer besidder ofte et ordret manuskript, der er nøje udarbejdet og godkendt på forhånd. Lige som med en instruktionstekst er det nemlig vigtigt, at man bruger de rette udtryk og forklaringer for at sikre, at instruktionerne overholder retningslinjer og forstås klart og tydeligt at modtageren. Efter det færdiggjorte og godkendte manuskript udarbejdes storyboard, optagelsesplaner og fremgangsmåden for videooptagelserne til instruktionsvideoerne. Men som ved enhver videoproduktion, så starter det hele altså med forberedelserne.
2: Struktur på videooptagelserne. Få det hele med!
Når videooptagelserne og den reelle videoproduktion skydes i gang er det rigtig vigtigt, at man har styr på sin struktur og planlægning af videooptagelserne. Er der statister på videooptagelserne, kan man med fordel læse manuskripterne op imens der filmes, for at sikre, at statisterne foran kameraet har de konkrete instruktioner at læne sig opad. Ved optagelserne af de forskellige visuelle instruktioner og scener – altså videooptagelserne af dækbillederne -, er strukturen også vigtig. Her kan man med fordel dele hver optagelse ind i tre kategorier: 1: Vidvinkel, 2: Medium, 3: Close-up. På denne måde sikre man, at der kan klippes mellem optagelserne i den endelige video og ydermere sørge for, at den visuelle gennemgang kommer hele vejen rundt – og således giver et godt overblik hos modtageren af videoen.
Note: Vær klar på spontane ændringer.
Som med de fleste andre videoproduktioner kan der løbende opstå udfordringer og ændringer, som man kan blive nødt til at navigere efter. Måske var der noget i forberedelserne, som ikke virkede i praksis. Måske har man fået en idé eller et indskud, der er værd at tage højde for under videooptagelserne. Her er det vigtigt at helgardere sig og altid indfange de muligheder, der kan opstå – man kan jo altid undlade disse i postproduktionen.
3: Postproduktion: Så skal der klippes!
Når man kaster sig ud i redigeringsarbejdet gør man virkelig sig selv en tjeneste, hvis man – lige som med videooptagelserne – har styr på struktur og opbygning. Når det kommer til instruktionsvideoer produceres der ofte mere end én. Derfor er det ekstra vigtigt, at man har en logisk og stringent opbygning i sin redigering. Både for at gøre redigeringen mere overskuelig, og fordi det er vigtigt at bibeholde en konsistent udtryk og en rød tråd i samtlige instruktionsvideoer.
Note: Prøv videoerne af på målgruppen løbende.
Man kan med fordel afprøve et par videoer på sin målgruppe løbende. Er videoerne overskuelige? Går budskabet igennem? Hvad er deres førstehåndsindtryk af instruktionsvideoerne? Tilbagemeldingen på spørgsmål som disse kan være guld værd.
Der er selvfølgelig mange aspekter, man kan definere som værende vigtigt ved produktionen af instruktionsvideoer (og enhver anden videoproduktion for den sags skyld!), men her i artiklen har vi berørt nogle af de mest overordnede huskeråd. God fornøjelse med produktionen af dine næste instruktionsvideoer!
Case, Videproduktion: Sådan hjalp vi Erhvervshus Sydjylland med kommunikation af EU-tilskudsprogrammet "Next Energy"
De danske erhvervshuse er sat i verden for at bidrage til danske virksomheder med udvikling, sparring, rådgivning og støtte. Og herunder også EU-finansierede udviklingsprogrammer. Disse programmer skaber, driver og genererer forretnings- og samfundsmæssige værdi – en værdi der skal markedsføres, kommunikeres og dokumenteres til omverdenen. Både som led i generel dokumentation, men i lige så høj grad som led i markedsføringen af programmerne, der skal sikre, at flere virksomheder ønsker at gøre brug af EU og erhvervshusenes tilbud og initiativer. For at sikre denne opgave, ønskede Erhvervshus Sydjylland produktionen af en række videoer, der – med udgangspunkt i de deltagerende virksomheders egne rejser – kan fortælle om den reelle værdi, der skabes igennem Next Energy.
Videoproduktionen skulle foregå gennem interviews med samarbejdspartnerne på de enkelte projekter – herunder virksomhederne selv samt de vidensinstitutioner, som virksomhederne har samarbejdet med i de konkrete forløb. Det ultimative formål med produktionen af videoerne var at skabe inspiration og motivation hos modtagere af videoerne, som primært var kategoriseret som lignende virksomheder. Virksomheder, er egnede til at have igennem fremtidige erhvervsprogrammer. Målet var ydermere at producere videoer, der havde et udtryk og karakteristik, der signalerer og understøtte en innovativ, digital og udviklende stemning.
Vi fik til opgave at tilrettelægge videoproduktionen fra start til slut. I pre-produktionen udarbejdede vi interviewspørgsmål, optagelsesplaner og overordnet forberedelse. Vi kortlagde hvilken stil og udtryk videoerne skulle have, og definerede hvilke interviewudtalelser, vi skulle opfange på video. Udtalelser, der var essentielle for filmenes overordnede fortællinger. Vi endte med at filme videoerne på en facon, der kunne skabe nogle dynamiske case-historier med en hurtig og dynamisk klipning. En dynamik og teknik, der gerne skulle afspejle videoproduktionens overordnede tema: Innovation, digitalisering og udvikling.
Foruden EU og Erhvervshus Sydjyllands brug af videoerne som et markedsføring- og kommunikationsværktøj, var det også et mål, at de deltagerende virksomheder og samarbejdspartnere kunne bruge videoerne i deres egen markedsføring - og i sidste ende sørge for, at denne videoproduktion kunne bringe værdi til samtlige interessenter involveret i Next Energy.
Bag linjerne: Fem finurligheder ved enhver videoproduktion
1: Pris, ambitionsniveau og forventning.
Det her er en klassiker; Når forventning omkring pris ikke går hånd i hånd med forventningen omkring ambitionsniveau. Som førstegangsbestiller af en videoproduktion, kan det umiddelbart være svært at vide, hvor man ligger henne på budgetskalaen. Her er det vigtigt at man som producent og leverandør er transparent og konkret i sin beskrivelse af tidsforbrug og budgettering. Nogle opgaver kræver mere af den forudgående kreative udvikling, mens andre er mere lige til at gå i gang med. Nogle projekter kræver relativt få timers optagelser, mens andre kræver mere. Og det samme i post-produktion. Som udgangspunkt arbejder vi med en tommelfingerregel, der hedder, at 1/3 af det samlede tidsforbrug af optagelser, mens 2/3 af det samlede tidsforbrug er postproduktion. Filmer vi i 4 timer, ja, så arbejdes der 8 timer i postproduktionen. Og lad os i samme ombæring være hudløst ærlige: Pris og kvalitet hænger sammen! Og man kan uden tvivl finde videografer, der er billigere end os.
2: ”Vi har lige vendt det internt, og vi vælger at gå i en anden retning”.
Den her sker sjældent, men dog alligevel engang i mellem. Vi har et møde, sætter os fast på skibets kurs og får grønt lys til at sejle imod vores destination. Midt på havet sender vi et konceptudkast, manuskript eller storyboard til vores kunde, der i mellemtiden lige har vendt konceptet internt. Nye inputs betyder nogle gange ny kurs. Og så er det tilbage til tegnebrættet. Med erfaring bliver man bedre og bedre til at fornemme, om den fastlagte kurs er ”godkendt” indefra, og således sikre, at alle er enige, inden skibet forlader havnen. Det er derfor aldrig for sent at ændre lidt på skibets ror.
3: Tidsfristen afhænger af responstiden.
Vi arbejder ofte med en tidsfrist på vores videoproduktioner. ”Kan I have videoen klar inden d. 11/11?”, sagde bageren (okay, dårlig joke. Beklager!)… Anyway, ofte afhænger leveringen af den endelige videoproduktion af, hvor hurtigt der responderes og kommenteres på videoens første udkast. Responstiden er altafgørende for, hvor hurtigt vi kan levere en video. Skal videoen igennem 10 led internt, eller har én enkelt person ansvar og autonomi til at træffe beslutningerne inden for kort tid efter at have set de første udkast? I såfald, bliver det nemmere at møde de tidsfrister, der måtte være.
4: Scope creep.
Alle, der arbejder med levering af (kreative) ydelser, kender fænomenet scope creep; Når ændringer og rettelser kører i ring og er selvmodsigende. Vi hopper og danser for vores kunder, ingen tvivl her. Men for både budgettets, tidsforbruget og effektivitetens skyld, så er det rart at undgå unødige korrekturrunder. Heldigvis kan en stor del af dette imødekommes igennem en grundig forventningsafstemning, preproduktion og brief af, hvad slagplanen er.
5. ”Kan vi ændre musikken?”
Der er ofte musik på videoer, vi producere. Og musik er - lige som livretter og kunstpræferencer – en fuldstændig relativ vurderingssag. Ja, musikken skal symbolisere og udtrykke tone-of-voice og den fortælling, som videoproduktionen understøtter, men når det så er sagt, så er det musikstil- og præference noget, vi ofte støder på. Det er heldigvis en overkommelig mundfuld at tygge på, når en kunde efterspørger en anden slags musik end den, vi indledningsvist havde valgt.
Tak til dig! (Ja, dig, der lader dig filme under en videoproduktion)
Derfor er den her artikel er en erklæring af taknemmelighed til alle dem, der alligevel tager ja-hatten på og gør både vores arbejde nemmere - og resultatet af videoproduktionen bedre. Vi er nemlig utrolig afhængige af at få det bedste ud af de personer, der med på videooptagelserne. Jeres ageren foran kameraet har nemlig stor betydning for resultatet af den videoproduktion, vi udfører.
Men lad os først og fremmest lige afdække, hvilke typer medvirkende man kan have i en videoproduktion. Nogle roller er nemlig mere krævende end andre.
1: Talen og præsentation direkte til kameraet.
At tale direkte til kameraet (og til et publikum) er en kunst i sig selv. Her er både kropssprog, artikulering, tydelighed, troværdighed og personlighed nemlig vigtige elementer, der alle sammen er i spil på samme tid. Det kræver en vis grad af både selvtillid og præsentationsevner at være overbevisende direkte til kameraet (og publikummet, der ser videoen i sidste ende). Derfor er den direkte præsentation til kameraet en krævende rolle, når man er medvirkende i en videoproduktion
2: Interviewsituationen.
At blive interviewet kan måske minde lidt om en eksamen. Grundpræmissen er trods alt, at man bliver stillet en række spørgsmål, som man så skal svare på. Den store forskel er bare, at når man bliver interviewet, er der ikke noget rigtigt og forkert. Der kan være nogle konkrete nedslag, man gerne vil have kommunikeret, men det vigtigste er, at man fremstår troværdig og er i øjenhøjde med modtageren af videoen, når man bliver interviewet. Derfor er der også mange interviewpersoner, der bliver overrasket over, hvor uformelt, nemt og samtale-baseret et interview rent faktisk er.
3: “Hovedrollen” i en scene.
Det kræver heldigvis ikke en doktorgrad i scenekunst at skulle agere “hovedrolle” i en scene i forbindelse med en videoproduktion. Ofte kan der – i forbindelse med produktionen af en video – være flere forskellige scener, der på forhånd er defineret, som skal filmes i forbindelse med optagelserne. Det kan være en mødesituation, en arbejdssituation osv., hvor en række personer eksempelvis bliver bedt om at gøre nogle specifikke ting. Det kan være, at de skal bruge et bestemt kropssprog, kigge i en bestemt retning eller bevæge sig på en bestemt måde. Det fede er, at man faktisk bare skal gøre præcis, som vi siger. Og selvom folk ikke nødvendigvis melder sig frivilligt, så ender det altid med, at oplevelsen giver et smil på alles læber.
4: Statisterne.
Til en scene skal vi også ofte have statister. Det kan være mødedeltagere, kollegaer eller lignende, der skal bruges til at “fylde scenen ud”. Som udgangspunkt skal statisterne egentlig bare agere realistisk og i overensstemmelse med det, de normalt ville gøre i en lignende situation. Kort sagt: De skal opføre sig, som de plejer. Tit kan vi placere statister i baggrunden af optagelserne, for at give optagelsen et flottere og mere fuldendt udtryk. Statistrollen er som regel den mindst krævende, og ofte lægger man slet ikke mærke til, at statisterne er med i optagelsen, når videoen er produceret færdig. Alt efter statistens placering og involvering naturligvis.
Vi oplever ofte, at det kræver lidt overtalelse til at få folk med på videooptagelser. Men lige så ofte oplever vi, at folk går fra optagelserne med en sjov oplevelse og en afkræftelse af, hvordan de forestiller sig, det ville have været. Vi gør en stor dyd ud af at sørge for, at folk føler sig trygge, ved hvad der skal ske, hvad der forventes – og ikke mindst: Har en god og sjov oplevelse.. “Var det bare dét?” er ofte det sidste, folk siger, når de er færdige med at være med på videooptagelserne, inden de skal videre med deres arbejdsdag.
Enhver videoproduktion kræver uomtvisteligt, at der er nogle personer, der ikke har noget imod at medvirke i videoen. Hvad skulle vi dog gøre uden alle de gode mennesker, der – mere eller mindre frivilligt lader sig filme og agere foran et kamera. Tak til jer! Og tak for at gøre vores arbejde nemmere og sjovere. Og tak for at bidrage til en videoproduktion, som ikke ville være det samme uden jeres deltagelse.
Sådan hjælper du din videoproducent bedst muligt inden din næste videoproduktion
Læs med her i artiklen her – og vær klar, parat, start til din næste videoproduktion.
Vi har efterhånden udført hundredvis af videoproduktioner. Videoproduktioner med vidt forskellige formål og med vidt forskellige ambitionsniveauer. Nogle filmproduktioner kræver simpelthen bare mere planlægning, forarbejde og samarbejde end andre. Uanset hvad, så er der nogle aspekter, der gør sig gældende uanset størrelsen på videoproduktionen. Lad os kigge på nogle af dem her:
1: Hav styr på formål og behov.
Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med den video, man gerne vil have produceret. Hvad er det ubetingede formål med det produkt, vi i sidste ende skal ende op med? Hvad vil vi gerne have ud af den investering, vi gør os? Hvordan bidrager produktionen af en video til vores forretning, organisation eller institution?
Har vi ikke styr på vores erklærede formål- og behovsbeskrivelse, så er der en risiko for, at vi ikke for maksimal valuta for vores indsats. Derfor er en fokuseret formålsbeskrivelse også noget af det første, vi sørger for at få etableret – især ved nye samarbejder eller med kunder, der ikke er vant til at arbejde med videoproduktion.
2: Sørg for at have alignet de interne linjer, inden vi kommer for langt med forarbejdet.
Vi oplever forholdsvis ofte, at vi bliver nødt til at starte forfra eller ændre kurs i vores koncept- og projektbeskrivelser, fordi der kommer en ændring ind fra højre. Ofte kan der være forskellige holdninger til, hvor fokus i den eksterne kommunikation og historiefortælling skal placeres. Her er det altid en fordel, hvis man afstemmer internt i hvilken retning pilen skal pege. Eller at man har de relevante parter med inde over videoproduktionen helt fra begyndelsen.
3: Klæd medarbejdere godt på, hvis de skal være med i en video
Når vi kommer ud og påbegynder videooptagelser, er det vores ansvar at forklare de personer, der skal være med, hvad der skal ske. Men det er nu altså også meget rart, at medarbejdere på forhånd er informeret om, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem. Vi oplever jævnligt, at forventningen internt blandt involverede i en videoproduktion, ikke stemmer overens med, hvad vi har defineret på forhånd. Her hjælper det iøvrigt gevaldigt, hvis der er styr på de to ovenstående punkter.
4: Det er så dejligt, når der er ryddet op og folk har rent tøj på.
Det her punkt er af mere lavpraktisk karakter – men intet desto mindre vigtig. For ingen gider jo modtage en film, hvor skrivebordene er rodet eller hvor medarbejder har beskidt og ødelagt arbejdstøj på. Eller endnu værre: Hvis sikkerhedsreglementerne ikke er korrekt
håndhævet. Ja, vi rydder gerne op og sørget for, at omgivelserne spiller – men vi helst bruge tiden på noget andet end at lege rengøringsfirma.
Det kan virke banalt og simpelt, men det ville jo ikke være et punkt på dagsordenen, hvis det ikke var en virkelighed, vi ofte møder. Så bare lige for at slå det fast med syvtommersøm: Vær sød at sende en fællesbesked ud til samtlige medarbejdere, inden der filmes.
5: Stick to the plan! Men hvis ændringer sker, så skal vi nok klare den.
I vores preproduktion inden optagelserne finder sted, har vi lavet en drejebog og storyboard over, hvad der skal ske, og hvad vi rent videoproduktionsmæssigt ønsker at opnå og i sidste ende levere. Den plan er på forhånd gennemgået og godkendt. Det er derfor også denne plan, vi arbejder ud fra – både når vi filmer og redigerer. Kommer der ændringer i planen, så navigerer vi ud fra disse ændringer, men hvis ændringerne opstår som resultat af, at man ikke løbende har holdt sig til opskriften, så kan der opstå udfordringer, når hovedretten skal anrettes. Udfordringer, der altid løses, men som kunne være undgået. Derfor: Stick to the plan and trust the process.
6: Sørg for at den film, vi leverer, opnår den målsætning, vi stræber efter at møde.
Når vi har leveret og produceret det video- og filmmateriale, vi er blevet bestilt til at levere, så er resten egentlig op til jer. Men vi ved – uanset hvor glad vi end er for den film, vi har produceret -, at vi ikke opnår nogen reel værdimæssig succes, hvis materialet ikke bliver udnyttet til fulde. Her sætter vi fuldkommen vores lid til, at virksomheder, organisationer og institutioner formår at indtænke videoproduktet i alle henseender overhovedet muligt.